Transport

Lokal transport

Tog

Metrolinje 5 har en station i lufthavnen. Der er også en togstation. Mere information om togforbindelser kan findes på hjemmesiderne for Seoul Metropolitan Subway Corporation og Seoul Metropolitan Rapid Transit Corporation.

Bil og bus

Gimpo Lufthavn ligger i kort afstand fra Seouls centrum, i byens vestlige forstæder. Lufthavnen er let tilgængelig med udlejningsbil via ringvejen omkring centrum (vejnummer 100). Frakørslen til lufthavnen er tydeligt skiltet.

Eftersom lufthavnen praktisk set ligger i byen, stopper mange af byens busser i lufthavnen. Ud over busser til byens centrum, er der også busser til Seouls større lufthavn, Incheon Lufthavn. Mere information om offentlig transport kan fås via telefonnummer +82(0)2 2660 2305.

Biludlejning Seoul Gimpo Lufthavn

I indenrigsterminalen kan du finde biludlejningsfirmaernes skranke. Fire udlejningsselskaber er til stede i Seoul Gimpo Lufthavn: to internationale og to lokale udbydere: Avis, Hertz, Jeju og Sambo.

Taxa

Uden for Ankomsthallen holder der taxaer. Der er almindelige og luksus taxaer. For de almindelige taxaer er startprisen 1900 won, og du betaler 100 won for hver 144 meter. De luksuriøse taxaer starter med en pris på 4.500 won, og til dette skal du lægge 200 won oveni for hver 164 meter.

Lufthavnsparkering 

Lige uden for terminalen er der en stor parkeringsplads. I de første fem timer betaler du 500 won for hver 30 minutter, og derefter 500 won for hver 15 minutter. En hel dag koster 10.000 won. Bemærk: Hvis du parkerer mere end en dag, vil prisen på 500 won for hver 15 minutter gælde igen!